
|
Gå direkte til Forenede-koncernens hjemmeside Forenede Vikar A/S - En del af Forenede-koncernen
Forenede Vikar indgår i Forenede-koncernen - et dansk familieforetagende med aktiviteter indenfor Facility Service og Health Care. Forenede-koncernen, som ejes og stadig ledes af grundlæggeren Peer c. Krogh, har nu efter knap 50 år i branchen, udviklet sig til et af Nordens største serviceselskaber.
Udvikling og innovation
Moderselskabet fungerer som udviklingsselskab for 7 selskaber i Danmark og Sverige, som tilsammen udgør nordens største privatejede servicekoncern. Forenede - koncernen er virksom indenfor rengøring, omsorg og kantinedrift. Vi er ca. 8.000 medarbejdere, og vi betjener nogle af Danmarks og Sveriges største virksomheder, ligesom vi har stat, amter og kommuner i begge lande som kunder.
Vi ved, at vort eneste aktiv er en tilfreds kunde, der er villig til at betale, måned efter måned, og at vi kun kan beholde dette aktiv med motiverede medarbejdere. Derfor lægger vi stor vægt på produktudvikling, personaleudvikling og uddannelse.
Stabsfuktionerne i Forenede - koncernen omfatter marketing og kundeservice, økonomi og finans, business development, personale og uddannelse, samt indkøb og rammeaftaler. En nordisk servicekoncern
Det har sine fordele at operere i andre lande end sit eget. Dette er noget som vi ved i Forenede - koncernen og noget som vi drager nytte af på daglig basis, både inden for facility og ældreomsorgen.
Hvad angår ældreomsorgen, så er man i Sverige mange år forud, med hensyn til samarbejde med private leverandører. Forenede - koncernens datterselskab, Förenade Care, er i Sverige med sine ca. 2.000 ansatte en af de største private udbydere af tjenesteydelser inden for området. Förenade Care driver ca. 20 plejehjem og udfører bl.a. lægevagt, hospice, ældreomsorg samt socialomsorg. De erfaringer som Förenade Care har gjort sig siden starten af 1998 har vi senere kunne bruge til at kunne gå ind på det danske marked.
Erfaringerne landene imellem fungerer på samme måde indenfor Facility Service. I Danmark har vi 49 års erfaring inden rengøring og relaterede opgaver, samt kundeservicen som indgår i servicetjenesterne. I Sverige har vi kun 8 års erfaring, men den know how vi har bygget op, har resulteret i, at vi allerede nu har fået et stærkt fodfæste på det svenske marked. Flere af vores kunder nyder godt af at have tilgang til samme gode service i deres danske virksomheder såvel som hos deres svenske. |
|